Reduktion af Ydre Kønslæber i Udlandet

Hvordan foregår behandlingen?

Enten foretages en fedtsugning alene eller sammen med et indgreb. Der lægges et snit på langs midt på skamlæberne, og man fjerner et stykke hud, så det fremkommer harmonisk som patienten ønsker det. Derefter syes det omhyggeligt sammen.

Hvem egner sig til behandlingen?

Kvinder som føler sig generet af for store ydre skamlæber. Dette kan være generende ved anvendelse af badedragt eller som ved for stort venusbjerg, hvor konturerne ikke kan gemmes bag tøj.

Hvilke risici og bivirkninger er der?

Som ved al andet indgreb er der risiko for infektion, men det er sjældent. Dette afhjælpes i så fald med antibiotika.

Som regel heler såret hurtigt, men der anbefales sengeleje de første 1-2 døgn. Brusning af skamlæberne mindst 2 gange dagligt, uden sæbe.

Der er som regel hævelse og blodansamling. Dette kan lindres ved at anvende et gammeldags bomuldsbind, som er vædet med kogt koldt vand og har været en tur i fryseren.

Der kan forekomme et lille ar ved syningen, hvorved følesansen i området mistes. I resten af kønslæberne kan forekomme en midlertidig påvirkning af følesansen, men dette normaliseres i løbet af nogle uger.

Er behandlingen permanent?

Ja.

Bliver man bedøvet?

Ja, man kommer i fuld narkose.

Gør det ondt?

Selve operationen gør ikke ondt, da man er i fuld narkose. Der kan forekomme smerte og ømhed samt hævelse i ca. 2 uger. Dette kan afhjælpes med smertestillende tabletter uden acetylsalicylsyre, da dette forhaler størkningsprocessen.

Seksuel aktivitet anbefales ikke før efter 6 uger.

Hvornår kan jeg arbejde igen?

De første 1-2 døgn anbefales det at ligge ned. Man skal regne med 1 uges sygemelding. Man må ikke have fysisk hårdt arbejde i 3-4 uger efter operationen.

Kontakt Os

International Health Care ApS
CVR: 28327218
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Email: info@KirurgiRejser.dk
Telefon: +45 35 38 77 77
Vi er Danmarks ældste rejsebureau som tilbyder kirurgi i udlandet. Vi har eksisteret siden ultimo 2004 og har med stor succes sendt tusindvis af nordiske patienter til udenlandske hospitaler.
Book en tid allerede nu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram