Abdominalplastik Operation i Udlandet

Hvordan foregår behandlingen?

Efter en fødsel hvor hudens elasticitet kan være ødelagt og ikke kan genetableres gennem diæt eller motion, kan en maveplastikoperation være løsningen.

Efter et stort vægttab kan der også forekomme overskud af hud og evt. fedt, og dette kan også fjernes gennem en sådan operation. Det er et stort indgreb og udføres selvfølgelig både på mænd og kvinder.

Der skelnes mellem en ”lille” eller ”stor” operation. Forskellen er om operationen kun foretages under navlen eller om det også er nødvendigt at fjerne hud og fedt ovenfor navlen.

Der fjernes først en del fedt ved fedtsugning af ryg, talje og mave (bugen). Der kan fjernes 3-4 liter fedt og væske, men som regel ikke mere end 5 % af kropsvægten, for at undgå for stor forskydelse af kroppens væskebalance og blodværdi.

Derefter lægges et bikinisnit fra hofte til hofte, og huden fra bugmusklen løsnes og de slappe mavemuskler justeres. Den overflødige hud skæres bort og dette kan ved større patienter dreje sig om 10-12 kg. Derefter sys såret sammen. Navlen bliver som regel flyttet.

Er behandlingen permanent?

Både ja og nej. Det langsigtede resultat kan påvirkes af skiftende vægt, graviditet og alder. Det endelige resultat kan ikke bedømmes førend der tidligst er gået et halvt år. Nogle gange, kan der gå længere tid.

Hvordan forbereder jeg mig?

De bedste forudsætninger for et godt resultat har en patient med normal vægt, lokal fedtansamling, god hudelasticitet og realistiske forventninger.

Du må ikke indtage nikotin af nogen art, dvs. heller ikke ved at tygge tyggegummi 4 uger før og efter operationen. Dette kan give et dårligt operationsresultat, da huden læges dårligere og der er større risiko for infektion og grimme ar. 2 uger før operationen og ligeledes efter operationen er det ikke tilladt at indtage tabletter indeholdende acetylsalicylsyre, da det øger blødningen

Desuden anbefaler vores klinik, at du ikke indtager alkohol af nogen art nogle dage inden operationen, da det kan øge risikoen for blødninger. Du skal også afholde dig fra at indtage meget e-vitamin.

Det kan være en god idé at holde pause med evt. p-piller nogle måneder inden operationen og anvende anden prævention. Dette for at mindske risikoen for blodpropper.
Vask hele kroppen og håret både aftenen før og morgenen inden operation, men undgå at smøre kroppen ind i creme. Tag noget løst tøj med og nemme sko at tage på, da man altid føler sig lidt stiv og kan have svært ved at røre sig efter operationen.

Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke gør noget galt?

Du vil få alle nødvendige instruktioner på klinikken

Bliver man bedøvet?

Operationen foregår som regel i fuld bedøvelse. Du kan også få udført operationen i lokalbedøvelse eller rygmarvsbedøvelse sammen med beroligende medicin.

Gør det ondt?

Du kan ikke mærke noget. da du bliver lagt i fuld bedøvelse og også kan få noget beroligende samt søvndyssende, hvis du ønsker det. Når du vågner op er det ganske normalt at føle smerter. Der kan smertestillende medicin, uden acetylsalicylsyre hjælpe. Efter en uge er den værste smerte forsvundet, men du er stadig øm ved berøring.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Operationen tager normalt fra 2- 5 timer, alt efter hvor stort indgrebet er. Du skal regne med at være på klinikken et par dage efter operationen.

Hvornår kan jeg arbejde igen?

De fleste kan begynde arbejde efter 2-3 uger, men det er vigtigt at tage det stille og roligt mindst en uge efter operationen. Du må gerne være oppegående, men undvig fysisk anstrengelse. Som regel kan du begynde med lettere motion efter ca. 3 uger.

Bivirkninger og risici for komplikationer:

Efterblødning kan forekomme, men dette er dog ikke sædvanligt. Ved fedtsugning sker der dog skade under huden som væsker og giver en mikro blødning, hvilket kan indebære at nogle patienter kan få større område med blå mærker og blodansamling. Dette forsvinder sædvanligvis indenfor 3 uger.

Operationsområdet hæver meget op de første 2-4 døgn efter operationen. I begyndelsen er arret ofte rødt og hævet og vævet omkring operationsområdet kan føles stift og følelsen kan være nedsat i området, men den kommer tilbage, som regel indenfor 3-6 måneder. Eventuelt kan du få en nedsat følelse i et lille område ovenfor arret, men det plejer ikke at være til besvær.

Badekar og dampbad bør undgås de første 6 uger efter operationen, da dette kan øge hævelsen og dermed forlænge lægningsprocessen.

Specielt rygere og diabetikere skal være opmærksomme, da området nærmest snittet længst nede på maven kan have dårligere blodcirkulation og dette kan afstedkomme at små partier af det underliggende fedtvæv og hud ikke overlever, og der opstår hermed en hudnekrose. Derved dannes et sår, som kan tage fra uger til måneder at læge og der kan forekomme grimme ar, som evt. skal korrigeres efter et års tid.

Blødninger formindskes ved at undgå E-vitamin eller kost som indeholder hvidløg, samt smertestillende medicin, som indeholder acetylsalicylsyre.

Risikoen for blodpropper øges med alderen og efter en længere operation. Det er derfor yderst vigtigt at komme i gang og bevæge sig så hurtigt som det er muligt, efter operationen for at minimere risikoen for at de opstår.

Kontakt Os

International Health Care ApS
CVR: 28327218
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Email: info@KirurgiRejser.dk
Telefon: +45 35 38 77 77
Vi er Danmarks ældste rejsebureau som tilbyder kirurgi i udlandet. Vi har eksisteret siden ultimo 2004 og har med stor succes sendt tusindvis af nordiske patienter til udenlandske hospitaler.
Book en tid allerede nu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram