Formålet ved en ansigtsløftning er at stramme huden i ansigtet op, og muligvis fjerne overflødigt fedt. Du vil inden operationen tage en grundig snak med vores kirurger, hvor I blandt andet i fællesskab bestemmer, hvor snittet skal foretages.
Alle voksne mennesker med slap ansigtshud, som har et ganske almindeligt helbred, er egnede. Hvis dit helbred på visse punkter ikke er optimalt, skal du oplyse dette til kirurgerne, så de kan træffe den endelige afgørelse om din egnethed.
Du må ikke indtage nikotin af nogen art, dvs. heller ikke ved at tygge tyggegummi, i en måned før det kosmetiske indgreb. Det samme gælder tre uger efter ansigtsløftet. Desuden anbefaler vores klinik, at du ikke indtager alkohol af nogen art nogle dage inden operationen, da det kan øge risikoen for blødninger. Du skal også afholde dig fra at indtage meget E-vitamin.
Inden indgrebet bliver du naturligvis bedøvet i enten lokal eller fuld bedøvelse, hvorfor du ikke vil opleve smerter under operationen.
Den tager adskillige timer. Du vil blive indlagt på klinikken i to dage for at sikre et godt resultat.
Du vil få alle nødvendige instruktioner på klinikken.
Et ansigtsløft er blandt de mest omfattende kosmetiske operationer, og derfor kan der gå noget tid, inden du kan arbejde. Men som med andre operationer afhænger det af, hvilken jobfunktion du har. Almindeligt arbejde uden den store fysiske belastning kan genoptages efter 2-3 uger, mens fysisk belastende aktiviteter kan udføres en måned til halvanden efter operationen. Du kan naturligvis spørge vores kirurger til råds på klinikken.
Umiddelbart efter operationen er det ikke usædvanligt at få hævelser og blå mærker. Din hud kan desuden føles stram og tør, og din føleevne kan være nedsat i en kortere periode.
Af komplikationer kan nævnes blødninger og infektioner. Dette sker dog yderst sjældent. Beskadigelse af nervesystemet forekommer også i meget sjældne tilfælde, men er også en forbigående komplikation. Oftere forekommer der blodansamlinger. Disse er dog ikke så alvorlige, at det kræver fuld indlæggelse igen.
Nej. Det svinger meget, hvor længe et ansigtsløft holder, men normalt siger man omkring 10 år.