Ikke alle er egnet til en Gastric Bypass-operation. Vejer man mere end 300 kg, ens BMI overstiger 70 eller er man tidligere blevet opereret i maveregionen, er man muligvis ikke egnet til en kikkertoperation. I tilfælde af et BMI på over 60, kan man starte med at få en Gastric Balloon (for at bringe at bringe BMI’et på under 60), for derefter at blive opereret med Gastric Bypass. Kontakt KirurgiRejser for at få en vurdering.
Det er vigtigt at understrege, at gastric bypass operation ikke er en simpel procedure, hvilket afspejles ved, at der generelt er mange komplikationer. På grund af disse komplikationer er gastric bypass en procedure, som kun foretages i få tilfælde. Man skal også være opmærksom på, at mange undersøgelser har vist, at patienterne tager på igen på lang sigt.
Få at opnå det bedste resultat er det en god idé at motionere, spise sundt og generelt følge de anvisninger man har fået på hospitalet. Derudover anbefales det at tale med andre ligestillede, enten via nettet (KirurgiRejsers debatforum) og/eller i selvhjælpsgrupper, og gå til alle kontroller og ikke være bange for at benytte psykologen
Behandlingen er et helt koncept, som skal følge en resten af livet.
Som beskrevet på denne side skal der i forbindelse med bestilling af en fedmeoperation udfyldes et såkaldt patientinformation skema med detaljeret information om patienten. Disse data vil blive formidlet videre til hospitalet og kirurgen som efterfølgende vender tilbage med en vurdering. I konceptet indgår samarbejde med læge og diætist.
Patienten skal til konsultation med kirurgen og diætist på sygehuset (evt. ledsaget af dansk rejsekoordinator). Her gennemgås patientens journal, og der aftales operationen, der som regel foregår dagen efter konsultationen.
Operationen foregår næsten altid efter den laparoskopiske metode (minimal-invasiv kirurgi). Der laves små snit i maven og kirurgen indfører tynde kirurgiske instrumenter igennem disse snævre åbninger. Der indføres også et kamera i en af disse åbninger, så han på en skærm, kan se hvad han laver. Ved operationen deles mavesækken neden for mavemunden, således at der er to mavesække, en lille øvre og en større nedre. Den lille nye mavesæk vil have en volumen på 15-20 ml, og derved opnås en hurtig mæthedsfornemmelse. Den nedre mavesæk har ikke forbindelse til den øvre. Efter at maven er blevet delt, forbinder kirurgen et stykke af tyndtarmen til den øverste mave. Når der spises vil maden passere fra den lille nye mave gennem dette stykke tarm og derved springe den store nedre mave over. Den anden ende af tarmen forbindes til den resterende del af tyndtarmen, så der dannes en Y-form.
Denne Y-forbindelse gør at maden kommer i forbindelse med mavevæske og galde, som hjælper kroppen med at optage vigtige vitaminer og mineraler.
Det er svært at omgøre operationen, og det bliver som regel kun gjort ved sygdomstilfælde eller manglende vægttab – men det er muligt (læs mere nedenfor).
Man taber sig som regel mest lige efter operationen, mens man stadig er på flydende kost.
Redo gastric bypass betyder, at en patient får foretaget en bypass-operation, efter allerede tidligere at have foretaget en fedmeoperation (fx gastric banding el. en bypass). Årsagen til dette er som regel en af følgende:
1. Komplikationer el. nedsat livskvalitet
2. Utilstrækkeligt vægttab
3. Hvis patienten har taget på igen, efter at have opnået et ønskeligt vægttab
Redo er forbundet med flere risici og komplikationer end en almindelig gastric bypass operation. Proceduren er kompliceret og foretages derfor kun i meget få tilfælde..
Det er en udbredt misforståelse at en gastric bypass ikke kan laves om. Operationen kan laves om, på trods af at det er en vanskelig procedure.
Banding efter bypass er muligt for patienter, der ikke har haft succes med gastric bypass alene. Dette kaldes en revisionsprocedure. Der påsættes en mini gastric banding på den “nye” mavesæk der er lavet under bypass-indgrebet, så patienten oplever hurtig mæthed.
1 – 2 uger før operationen må der ikke indtages blodfortyndende medicin (eller medicin indeholdende acetylsalicylsyre). Mere information bliver udleveret fra hospitalet.
Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke gør noget galt?
Du vil få alle nødvendige oplysninger på hospitalet og inden afrejse. Du modtager en nøjagtige instrukser i hvordan du skal forholde dig før og efter operationen.
Bliver man bedøvet?
Ja, operationen foregår under fuld narkose.
Gør det ondt?
Nej, under operationen er man i fuld narkose, men dagen efter operationen forekommer der som regel lidt ømhed.
Hvor lang tid tager behandlingen?
Selve operationen varer ca. 45 minutter. Herefter er man indlagt i 2½ dag.
Hvornår kan jeg arbejde igen?
Det varierer hvor lang tid der går før man føler sig arbejsdygtig igen. Normalt går der mellem én til fire uger, alt afhængig af hvilken type arbejde man beskæftiger sig med. Kontorarbejdere kan ofte vende tilbage til arbejde blot én uge efter operationen. Lagerarbejde eller andet arbejde med tunge løft, kræver længere restitutionstid.
Fordele
- Operationen kan laves om i tilfælde af sygdom e.l.
- Patienten oplever hurtigt mæthed, ved små portioner
- Efter 4– 6 uger kan patienten spise normalt
Bivirkninger og risici for komplikationer?
Blødninger og infektion. Galdesten pga. stort vægttab på kort tid. Opkast fordi man spiser mere end der kan være i maven. Der kan opstå jernmangel eller B12 vitaminmangel, hvilket kan føre til blodmangel. Der kan opstå kalcium mangel hvilket kan føre til tidlig knogleskørhed eller andre knoglesygdomme.
Ved Gastric Bypass er der risiko for tarmslyng og risiko for ernærings- og vitaminmangel efter operationen.
Lige efter operationen kan en anden komplikation være ”dumping syndrom” (hvis man eksempelvis overspiser eller spiser med med højt fedt- eller sukkerindhold), som har følgende symptomer: bla. kvalme, ubehag, kramper, opkast og hjertebanken.
På alle tidspunkter og især efter at man har fået styr på maden, skal man være opmærksom på de faresignaler ens krop giver. Et af de hyppige signaler er opkastning, og man skal straks henvende sig til lægen, hvis det forekommer.
- Kvalme og opkast
- Diarrè
- Oppustet fornemmelse
- Svimmelhed
- Svedtendens
BEMÆRK
Det anbefales at du konsulterer den ansvarlige kirurg, såfremt du ønsker at vide mere om behandlingen, er usikker omkring behandlingens risici, bivirkninger og/el. komplikationer.