1. En af de tilgængelige muligheder er Microsort IVF. Denne teknologi giver muligheden for at sortere sæden i kvindelige og mandlige producerende celler, med 55 % nøjagtighed for en dreng, og 70 % nøjagtighed for en pige. Dette er en forholdsvis billig metode, men den tager ikke højde for genetiske sygdomme på fosteret, og det er bemærkelsesværdigt at dette ikke er en 100 % metode til kønsselektion (valg af køn på fostret).
2. Den bedste metode til kønsselektion er at kombinere ivf og pgs. Dette giver muligheden for at identificere kønnet med 99,9% nøjagtighed og samtidig undersøge for de mest almindelige genetiske sygdomme og sikre at barnet ikke har nogle alvorlige genetisk sygdomme. Herefter overfører man de sunde fostre til implantation. Denne behandlingsmetode anbefales generelt, OG især også til kvinder over 35, som har tendens til at have begrænsede æggereserver. Således sikres der gode chancer for at få det køn som ønskes, selv om der er blot et par æg at arbejde med.
Inseminering af sæd i livmoderen (IUI, intrauterin insemination) tilbydes oftest par med uforklaret barnløshed el. barnløse par, hvor mandens sædkvalitet er nedsat, eller hvor kvinden har uregelmæssig ægløsning. Det er en forudsætning for behandlingens succes, at der er passage gennem æglederne. De behandlede par har således en vis chance for at opnå graviditet, også uden behandling.
Insemination med sæd fra kvindens partner, benyttes oftest til:
Insemination med sæd fra anonym donor, benyttes oftest til:
IVF er en forkortelse for In Vitro Fertilisering, hvilket betyder, at befrugtningen (fertiliseringen) sker udenfor kroppen i et glas (in vitro). IVF-behandling indebærer, at kvindens æggestokke bliver stimuleret med hormoner, så de danner flere æg. Når æggene er modne, bliver de taget ud, og man forsøger at befrugte dem i laboratoriet ved at tilsætte ca. 150.000 sædceller til hvert æg. Hvis befrugtningen lykkes og æggene deler sig pænt, oplægges et eller to æg i livmoderen.
Behandlingen tilbydes til:
ICSI er en forkortelse for Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion, hvilket betyder injektion af en enkelt sædcelle i en ægcelle. ICSI følger samme principper som den almindelige reagensglasmetode (IVF). Det er kun befrugtningsprocessen, dvs. det der foregår i laboratoriet, der er anderledes. Alle andre dele af behandlingen ved ICSI er som ved IVF. Ved ICSI udvælges, i modsætning til ved IVF, en enkelt sædcelle til hvert æg, som indsprøjtes direkte i æggene.
Behandlingen tilbydes til:
– par, hvor manden har et meget lavt sædcelleantal.
– par der har forsøgt almindelig reagensglasbehandling (IVF), hvor kun få eller ingen æg er blevet befrugtet.
PGD-behandling (ægsortering) er et supplement til IVF- eller ICSI-behandling, som vi tilbyder de par, hvor enten kvinden eller manden har en kendt arvelig sygdom eller en kendt risiko for at få et barn med en arvelig sygdom eller en kromosomforandring. Formålet med PGD-behandlingen er at mindske risikoen for, at I opnår en graviditet, hvor det senere viser sig, at jeres foster er sygt.
I forbindelse med IVF, hvor sædden befrugter ægget i et reagensglas i et laboratorium. Det befrugtede æg udvikler sig et par dage, før en enkel celle fjernes og undersøges for at afgøre fostrets køn eller hvorvidt der er unormale gener til stede. Fosterudviklingen påvirkes ikke af at der fjernes en enkelt celle.
PGS-behandling (screening af blastocyster for kromosonfejl) Formålet med PGS er at undgå at lægge kromosomalt abnorme æg tilbage i livmoderen. Med denne metode stiger graviditetschancen, mens risikoen for tidlig spontan abort falder.
Efter ægudtagning og befrugtning dyrkes dine æg i laboratoriet i 5-6 dage, til de når blastocyststadiet. Herefter foretager vi en biopsi af hvert æg (blastocyst) ved at udtage ca. 5 celler fra den del af ægget, der senere bliver til moderkagen. Blastocystudvikling er en forudsætning for at kunne foretage biopsien, da det ellers ikke er muligt at se forskel på den indre cellemasse (der senere bliver til fosteret) og den ydre cellemasse (der senere bliver til moderkagen). Når vi har foretaget biopsien, nedfryses ægget, og de celler, vi har udtaget, kan nu undersøges for kromosomantal. Med hjælp fra laboratorie identificerer og frasorterer vi de kromosomalt abnorme æg, og anvender således kun de æg, hvor det er påvist, at 23 kromosompar er til stede, dvs. at æggene har et normalt kromosomantal.
Metoden er ikke 100 % sikker. I nogle få tilfælde vil kromosomundersøgelsen fejlagtigt vise, at ægget er kromosomalt abnormt, selvom kromosomantallet er normalt. Således kan det ske, at ægget fejlagtigt kasseres.
Ved normal IVF-behandling udtages i gennemsnit 8-9 æg. Når man planlægger behandling med PGS, vil det dog være en fordel, at der udtages lidt flere æg. Dette skyldes for det første, at resultatet af kromosomundersøgelsen for ca. 5 % af alle æg vil være inkonklusivt. For det andet, vil flere æg end normalt blive frasorteret, fordi de netop er kromosomalt abnorme.
Hormonstimulation anvendes til par, hvor kvinden har sjældne eller slet ingen ægløsninger. Manglende ægløsninger medfører uregelmæssige menstruationer med flere måneders interval og ses ofte hos kvinder med polycystiske ovarier, dvs. væskefyldte blærer på æggestokkene. Hos disse kvinder er der ofte et forøget antal små, umodne æg, som kan stimuleres til vækst og ægløsning vha. hormonstimulation, hvorefter parret skal have samleje indenfor en bestemt tidsperiode.
Hos KirurgiRejser er der igen ventetid på ægdonation – spring ventelisten over og kom til med det samme.
Ægdonation vil sige donation af æg fra én kvinde til en anden. Ægdonation finder sted i forbindelse med reagensglasbehandling også kaldet In Vitro Fertilisering (IVF-behandling). In vitro betyder i glas på latin. Når de donerede æg er blevet befrugtede, føres de tilbage i livmoderen. Derfor kaldes behandlingen også for ægdonation.
Metoden er effektiv: Indenfor tre behandlinger er 70 procent af vores patienter gravide med mindst ét barn.
Vi anbefaler ægdonation i tilfælde hvor kvinden:
En af de hyppigste årsager til infertilitet hos kvinder er lukkede eller forsnævrede ægledere og lidelser i æggestokkene. Ved en kikkertoperation af bughulen (laparoskopi) kan vi undersøge æggestokke og ægledere. Vi vurderer passagen gennem æglederne og undersøger, om der er sammenvoksninger og ardannelse omkring ægledere og æggestokke.
Der vil ofte samtidig være mulighed for ved operation at bedre mulighederne for normal funktion af æggestokke, ægledere og livmoder. Ardannelse og sammenvoksninger omkring ægledere og æggestokke kan eventuelt nedbrydes, vi kan muligvis skabe ny åbning af en lukket ægleder, og vi kan fjerne en eventuel cyste på æggestokken. Hvis der er områder med livmoderslimhindelignende væv (endometriose) i bughulen, kan vi forsøge at destruere det, og er der en muskelknude (fibrom) i livmoderen, kan vi forsøge at fjerne den.
Inseminationsbehandling (IUI)
Normalt gennemfører vi tre behandlinger og vurderer herefter sammen det videre forløb. Det kan være yderligere inseminationsforsøg, men vil ofte være reagensglasbehandling eller yderligere udredning. Ved donorinsemination gennemføres normalt seks behandlinger.
Reagensglasbehandling (IVF)
Man kan få tre velgennemførte reagensglasbehandlinger plus eventuelle ekstra behandlinger med nedfrosne og optøede befrugtede æg.