Patientberetninger: Helle
Jeg er netop hjemvendt efter operation i Belgien i mandags.
Jeg vil gerne rose jer for en fantastisk god og hurtig indsats, da jeg tog beslutningen med en Mac Lean-operation.
I fulgte det helt til dørs, ringede til min mand mandag eftermiddag da jeg var blevet opereret, for at høre om alt gik som det skulle. Det er virkelig god service (jeg underviser selv virksomheder i service, kommunikation og konflikt).
Hospitalet, personalet og Dr. Bruno Dillemans er et kapitel for sig selv… Den fantastiske service, tryghed og varme, der var på Sankt Jan Hospital har jeg desværre ikke mødt i Danmark. Det kan godt være at hospitalet ikke ser supermoderne ud, men servicen og rengøringen var perfekt.
Jeg tror det er umuligt at tænke sig, at der er 2 rengøringspersonaler på en firemandsstue i ca. 20 min. i Danmark, som har tid og overskud til at bl.a. skifte vand på blomsterne, hvis man er sengeliggende, hente et glas vand, sludre osv.
Så en stor tak til dem også… Ja selv hjemmesygeplejersken som kom til hotellet den sidste dag, var der præcist på aftalte tidspunkt, som hun i øvrigt ringede til hotellet aftenen før og oplyste os om.
Alt flaskede sig og på intet tidspunkt følte jeg mig utryg, trods der kunne opstå små sprogbarrierer. Så tusinde tak til alle, nu glæder jeg mig bare til at smide nogle kilo. Men det ved jeg kommer.
PS. Hvis I på et tidspunkt hvor Dr. Dillemans kommer herover, står og mangler en kunde til et dansk oplæg om oplevelsen, stiller jeg gerne op hvis jeg kan den dato.
Med venlig hilsen,
Helle B. Olsen
Kontakt Os