GODE RÅD & BRUG AF ØJENDRÅBER EFTER OPERATIONEN (LASIK)
På kort sigt:
- Der må ikke bades i 24 timer efter behandlingen. Alternativt kan der duppes med fugtig klud, bare ikke nær øjnene.
- Rør eller gnid ikke i øjnene i 24 timer efter behandlingen.
- Efter behandlingen kan øjnene kløe og/eller svie. I så fald, luk da øjnene.
- Der må ikke ses TV eller læses samme dag efter operationen.
På længere sigt:
- Der må ikke svømmes eller benyttes sauna i 15 dage efter behandlingen.
- Der må ikke benyttes make-up nær øjnene i 7 dage efter behandlingen.
- Sørg for at dryppe øjnene i rene omgivelser.
- Hvis øjnene løber, tør da kinden forsigtigt. Øjnene og øjenlågene må ikke berøres.
Medicinering:
Tobrex / Thilomaxine:
- Første dag: 1 dråbe hver time indtil du sover.
- Efterfølgende: 1 dråbe, 4 gange om dagen (indtil flasken er tom).
Systane / Tears Naturale Free / Refresh / Artelac (kunstige tårer, uden salt):
- Fra dagen efter behandlingen: 1 dråbe, 3 – 8 gange om dagen i en måned.
- Hvis ubehag efterfølgende (fx tørhed i øjnene el. kløe), kan de kunstige tårer benyttes efter behov.
BEMÆRK: Der skal gå min. 5 minutter mellem tilføringen af de forskellige øjendråber.
Gode råd med på vejen:
- Hold dine øjne lukket så meget som muligt i dagene efter behandlingen, dette kan medføre en hurtigere restitution.
- Dine øjne kan være en smule lysfølsomme efter behandlingen, hvorfor det anbefales at du benytter beskyttende briller, evt. solbriller.
- Hvis du oplever nogle smerter, kan du bruge alle former for smertestillende.
- Såfremt du oplever tørhed i øjnene, kløe e.l. anbefales det at dryppe efter behov, med kunstige tårer (uden salt) – dette kan afhjælpe irritationen.