Cryokirurgi er en ny teknik til behandling af kræft, som er godkendt af FDA, USA i 1998 og SFDA, Kina i 1999. Vores hospital har anvendt teknikken siden 2000, har erfaringer med omkring 4000 patienter med forskellige slags maligne tumorer (mere end 34 former for kræft) og er i front i Kina og resten af verden hvad angår denne behandling.
Cryokirurgi er en vigtig metode til fjernelse af tumorer. Den ødelægger tumorer ved at fryse og derpå optø dem. Cryokirurgis ødelæggende virkning på tumorer skyldes to vigtige egenskaber; en øjeblikkeligt virkende og en forsinket virkning. Den øjeblikkelige er den skadende effekt ved at fryse og optø cellerne. Den forsinkede virkning er det tiltagende svigt i mikrocirkulationen; i sidste instans bliver den langsommere blodstrøm medvirkende til at tumorvævet destrueres.
Når temperaturen falder til under -40C, kan der dannes iskrystaller inde i cellerne. Når dette sker, er celledød næsten uundgåelig.
Under cryokirurgi sløves mikrocirkulationen progressivt på grund af en række hændelser; det endotheliale lag nedbrydes og forårsager porøse karvægge, mellemliggende ødemer, blodplasma klumper sammen, miniblodpropper og til sidst karsammentrækninger og –ødelæggelse. Teorien er, at værtens immunsystem, ved kryokirurgi, bliver så overfølsom overfor tumoren, at denne vil blive ødelagt på grund af behandlingen. Alt primært tumorvæv og metastaser som ikke bliver ødelagt af cryokirurgien, vil blive ødelagt af immunsystemet efter behandlingen. Denne respons kaldes ”cryoimmunologisk respons”.
Cryokirurgi foretages ad operative, endoskopiske eller perkutane veje, afhængig af lokation og størrelse på tumoren. Cryokirurgi udføres med ”Argon-Helium” metoden (Endocare, CA, USA). To til tre omgange af nedfrysning og optøning udføres. Frysningen fortsættes indtil iskuglen er stor nok til at omslutte tumoren. 5-10 mm normalt væv omfattes af fryseprocessen. Ved større tumorer anvendes flere cryosonder. I nogle tilfælde er det nødvendigt at udføre ovenstående procedure minimum 2-3 gange.
Cryokirurgi er en lokaliseret behandlingsform. Det kan bruges som den eneste kræftbehandling eller i kombination med andre konventionelle behandlingsformer såsom operation, kemoterapi og radioterapi.
• Kombinationen af cryokirurgi og bortskæring af tumor kan være en fordel, idet frysningen af tumoren før bortskæring minimerer risikoen for at sprede kræftcellerne under bortskæringen.
• Udover at skåne det raske væv, er cryokirurgi fordelagtigt fordi det ikke er begrænset af særlige doser. Behandlingen kan gentages så mange gange som nødvendigt for at ødelægge alt kræftvæv.
• I situationer hvor tumoren ikke fjernes efter frysning, særligt ved perkutan cryokirurgi, er blodtabet minimalt og post-operative gener minimeres.
• Cryosonder er relativt små (generelt ca. 24 mm i diameter) og derfor kan de bruges ved minimal-invasive kirurgiske procedurer.
• Der er ingen større bivirkninger i stil med dem som normalt opstår ved kemo- og radioterapi.
• Cryokirurgi kan tilpasses behandling af tumorer som er i nærheden af store blodkar, selvom disse normalt ikke kan fjernes ved operation.
• Cryokirurgi kan behandle både små som store tumorer samt både enkelte som mangfoldige tumorer.
• Cryokirurgi sigter mod en lokal effekt, nemlig ødelæggelse af stedlige neoplasmer som er resistente overfor den konventionelle behandling, men den medfører også en immunologisk reaktion (cryoimmunologisk reaktion) mod kræften som udraderer rester eller metastaser fra tumorer.
• Det er bevist at tilbagefaldsraten for kræft efter cryokirurgi er lavere end ved operation.
Næsten alle kræftformer (ikke hjernetumorer) kan behandles med cryokirurgi. Disse maligne former inkluderer:
• Leverkræft
• Lungekræft
• Nyrekræft
• Kræft i æggestokkene
• Spiserørskræft
• Testikelkræft
• Blærekræft
• Livmoderkræft
• Kræft i bugspytkirtlen
• Brystkræft
• Sarkom eller andre godartede eller ondartede knoglelæsioner
• Prostatakræft
• Hudkræft og melanom
• Hoved- og halskræft
• Ondartede og godartede tumorer i blødvæv
Derudover kan cryokirurgi være en effektiv behandling af følgende:
• Blastom på nethinden (en kræftform der rammer børn og påvirker øjets nethinde)
• Tidlige stadier af hudkræft (både basal-celle og skælagtige celle-carcinomer
• Før-kræft stadier af vækster på huden kaldet aktinisk fortykkelse
• Før-kræft stadier i livmoderhalsen også kaldet celleforandringer i livmoderhalsen som kan udvikle sig til livmoderhalskræft.