Rejsebetingelser

BEKRÆFTELSE AF REJSEN/ORDREBEKRÆFTELSE:
Eller modtagelsen af Deres bestilling, fremsendes en ordrebekræftelse. Vi beder Dem venligst gennemgå denne ordrebekræftelse. Er alle navne stavet rigtigt etc. Skulle der være misforståelser af nogen art, så lad os få dem rettet med det samme.
Bemærk at ordrebekræftelsen er en bekræftelse på Deres bestilling, og at det er Deres pligt at kontrollere indholdet. Ved indbetaling af depositum/rejsens pris accepteres vilkårene anført på ordrebekræftelsen, evt. gældende katalog, prisliste og hjemmeside (www.KirurgiRejser.dk).

REJSEANSVARLIG:
Den person, som ved bestilling har opgivet adresse, tlf. nr. osv. og som er noteret på ordrebekræftelsen, er ansvarlig for reservationen på vegne af de øvrige rejsedeltagere. Kun denne person kan ændre eller annullere rejsen.

BETALING:
Fedmekirurgi:
I første omgang skal der indbetales et depositum som udgør 15 % af operations prisen. Det resterende beløb skal senest være indbetalt på vores konto 10 dage inden afrejse.

Vigtigt! Anfør altid patientens navn ved indbetaling. Ved indbetaling af depositum, accepteres KirurgiRejsers / International Health Care ApS’ rejsebetingelser.
Ved afbestilling af operation har arrangøren ret til at bibeholde 10 % af totalbeløbet. Dette er til delvis dækning af bl.a. administrations- og hospitalsomkostninger.

BETALINGSFORMER:

Bankoverførsel
Vi har konto i Danske Bank. Reg.nr.: 3361. Konto nr.: 001 007 7907.
Anfør patientens efternavn som reference på indbetalingen. Er der mindre end 10 dage til afrejsedagen skal De maile en scannet kvittering med bankens stempel og underskrift til info@KirurgiRejser.dk.

Bankoverførsel fra udlandet
Overfører De penge fra udlandet skal De bruge følgende oplysninger:
Bank: Danske Bank
IBAN: DK0530000010077907
Swiftcode: DABADKKK
Anfør patientens efternavn som reference på indbetalingen. Er der mindre end 10 dage til afrejsedatoen skal De maile en scannet kvittering med bankens stempel og underskrift til info@KirurgiRejser.dk.

PAS OG VISUM:
HUSK at medbringe Deres pas, og at dette skal pakkes i håndbagagen sammen med penge og medicin. De er selv ansvarlig for udstedelse af evt. visum.

REJSEBEVIS/BILLET:
Patienten bedes indsende en kopi af deres flybillet (på aftalte flyafgang), så der eventuelt kan arrangeres lokal transport.

GARANTI:
Efter alle behandlinger modtager patienten en kopi af garanti- og operations journalen som udstedes direkte af hospitalet. Garantien dækker efter de internationale regler for kirurgi og har ingen relation til KirurgiRejser / International Health Care ApS. Garantibeviset udleveres på hospitalet.

Øjenkirurgi: Forundersøgelsen i Danmark foretages ikke af en øjenlæge, men foretages med et keratometer (autorefractor) som udelukkende kan fastslå de mest basale data på øjet: synsstyrke, bygningsfejl og hornhindekrumning. Bemærk at der ikke tages højde for eventuelle øjensygdomme, og at forundersøgelsen er vejledende – undersøgelserne foretaget på hospitalet i Tyrkiet, er endegyldige.

I yderst sjældne tilfælde får kan en patient blive afvist el. få udskudt sin operation (fx pga. øjensygdomme, bygningsfejl, atypisk linse, specialbestilling e.l.), og i tilfælde deraf, er KirurgiRejser / International Health Care ApS uden ansvar for eventuelle ekstraomkostninger (herunder rejseomkostninger mv.).

KirurgiRejser / International Health Care ApS kan ikke holdes ansvarlig for den behandling som udføres på hospitalet. Aftale om behandling sker udelukkende mellem patienten og hospitalet. Alle vores rejsende er dækket af vores egnetheds-garanti .

FORSIKRING:
Alle vores hospitaler har forsikring som dækker patienterne, i fald der skulle ske en fejloperation. Ydermere er hvert enkelt læge ligeledes forsikret mod samme. Det skal dog bemærkes, at KirurgiRejser / International Health Care ApS ikke kan holdes ansvarlig for behandlingens udfald. Årsagen til vores flotte resultater skyldes, at de hospitaler vi har udvalgt, ligger i absolut topklasse inden for deres respektive fagområde, med den nyeste teknologi mv.

AFBESTILLING:
Kun operation: Ved afbestilling af ‘kun operation’ har arrangøren ret til at bibeholde 10 % af operations prisen. Dette er til delvis dækning af bl.a. administrations- og hospitalsomkostninger.
Bemærk at patienten fraskriver sig retten til den 14 dages fulde fortrydelsesret når depositum indbetales.

Det skal bemærkes, at såfremt den rejsende er dækket af en afbestillingsforsikring, dækker ikke afbestilling af behandlingen, men kun selve rejsen.

BETINGELSER:
De bedes venligst gøre Dem bekendt med alle betingelser anført på vores hjemmeside; www.KirurgiRejser.dk.

Ved øjenkirurgiske rejser bedes De venligst ligeledes gøre Dem bekendt med den respektive behandlings samtykkeerklæring, som er at finde her. Ydermere kan der læses mere om LASIK her.
Husk at læse eventuelle yderligere el. aktuelle betingelser under “priser”. Vi tager forbehold for taste- og trykfejl.

Det skal bemærkes, at den respektive kirurg altid har sidste ord i forbindelse med en operation. Såfremt kirurgen ikke finder det forsvarligt at gennemføre en operation, har kirurgen til hver en tid ret til at udskyde el. aflyse denne. Bemærk at patienten i et sådan tilfælde, selv dækker eventuelle omkostninger i forbindelse med sin rejse. Hvis kirurgen vurderer at patienten tilbageholder information omkring sit helbred, kan op til 10 % af operationens samlede pris gå tabt i form af delvis dækning af bl.a. administrations- og hospitalsomkostninger.

Såfremt patienten ikke har fremskaffet nødvendige forundersøgelser i Danmark inden afrejse, og derved har valgt at få foretaget forundersøgelser på det/den pågældende hospital/klinik i udlandet, er patienten indforstået med at der er forhøjet risiko for operationen bliver flyttet el. aflyst eksempelvis i tilfælde af infektion e.l. I et sådan tilfælde dækker patienten selv rejseomkostninger og omkostninger for forundersøgelser, konsultation mv. Ifald at operationen aflyses har KirurgiRejser / International Health Care ApS ydermere ret til at bibeholde 10 % af operationens fulde pris. Dette er til delvis dækning af bl.a. administrations- og hospitalsomkostninger.

KirurgiRejser / International Health Care ApS kan ikke holdes ansvarlig for den behandling som udføres på klinikken. Aftale om behandling sker udelukkende mellem patienten og hospitalet.
Oplysninger om behandlinger på KirurgiRejser.dk kan ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.

Bemærk at den rejsende fraskriver sig retten til 14 dages fuld fortrydelsesret når depositum indbetales.

Kontakt Os

KontaktFormular
International Health Care ApS
CVR: 28327218
Nannasgade 28
2200 København N
Email: info@KirurgiRejser.dk
Telefon: +45 35 38 77 77
Vi er Danmarks ældste rejsebureau som tilbyder kirurgi i udlandet. Vi har eksisteret siden ultimo 2004 og har med stor succes sendt tusindvis af nordiske patienter til udenlandske hospitaler.
Book en tid allerede nu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram