Rejseforløb til Grækenland

Rejseforløbet til Grækenland foregår på egen hånd. Hvis du ønsker at følges sammen med andre danskere, er der som regel hver søndag en gruppe danskere som rejser af sted. I Grækenland foregår det meste på dansk da kirurgen taler sproget.

Under hele rejseforløbet kan der opnås kontakt til KirurgiRejser i Danmark på vores akutnumre, som er tilgængelige 24 timer i døgnet 3538 7777 el. 2027 0777.

Under rejsen kan du også kontakte hospitalets patientkoordinator:
Arianna Giannopoulou: Tlf.: +30 6983809196

Mediterraneo Hospital
8-12 Ilias street
Glyfada 16675
Athen, Grækenland
Tlf.: +30 210 9117000

Rejsen
Der er mulighed for at rejse både fra Kastrup og fra Billund Lufthavn, men også andre internationale lufthavne – kontakt os for yderligere information. Som regel skal alle flyafgange være tidligt om morgenen, så man lander i Athen lufthavn omkring kl. 13. Flybilletten og hotel skal selv bestilles.

På ankomstdagen (ved landing inden kl. 17), bliver patienten afhentet fra lufthavnen og kørt til hospitalet el. hotellet uden beregning.

Lokaltransport til lufthavnen på hjemrejsedagen skal patienten selv betale.

Hotel
Vi anbefaler vores patienter (og eventuelle medrejsende) at blive indlogeret på Hotel Fenix (www.fenix.gr) Dette skal selv bookes og afregnes direkte med hotellet.

Fenix / fra 50 € / www.fenix.gr
London Hotel / www.londonhotelathens.com
Sea View Hotel / www.hotelseaview.eu

Dag 1 (ankomstdagen)
Ved landing inden kl. 17:00:
Du vil blive afhentet i Athens Internationale Lufthavn (Eleftherios Venizelos) af hospitalets personale, som enten transporterer dig til hotellet eller direkte til hospitalet for at få foretaget forundersøgelser mv. Denne service er gratis. Overnatning på hotel.

Ved landing efter kl. 17:00:
Patienten står selv for transporten fra lufthavnen til hospitalet/hotellet og skal selv betale eventuelle omkostninger i denne forbindelse – prisen er ca. 30 – 40 € og du bør altid spørge om kvitteringen/regningen efter kørslen for at undgå misforståelser el. snyd.

Bemærk: Hospitalet foretager undersøgelser frem til kl. 19. Derfor, i visse tilfælde, ved sen ankomst til Athen lufthavn, tager patienten selv en taxa direkte til hotellet og får først de nødvendige forundersøgelser tidligt dagen efter, med udførelsen af selve operation senere samme dag.

Patienten dækker selv al yderligere transport til/fra hospitalet.

Hospitalet
Ved ankomst til hospitalet vil du blive registreret, og der bliver foretaget de nødvendige forundersøgelser som bl.a. inkluderer blodprøver, røntgen af thorax og kardiologiske undersøgelser. Herefter kan du tage en taxa til hotellet – med mindre andet er aftalt. Resten af dagen er fri

Bemærk: Der må ikke indtages hverken mad- eller drikkevarer efter klokken 19:00 på dagen inden operationsdagen.

Dag 2 (operationsdagen)
Mødetidspunktet på Mediterraneo Hospital er kl. 08:00 (medmindre andet er aftalt), og transporten til hospitalet foregår som regel på egen hånd – prisen for taxaturen er ca. 4 € hvis man er indlogeret på Fenix Hotel.

Herefter foretages forundersøgelser og konsultation for de patienter som ikke har fået gennemført dette dagen forinden. Dernæst udføres selve operationen, med efterfølgende indlæggelse på hospitalet.

Dag 3
Dagen efter operationen er der efterkontroller og opfølgning. Overnatning på hospitalet.

Dag 4 (udskrivelsesdagen)
Efter konsultationen med kirurgen bliver du udskrevet fra hospitalet (senest kl.13:00). Herefter er dagen fri. Overnatning på hotel ( *eller hospitalet , efter lægen anbefaling)

Dag 5
Gastric Sleeve-patienter kan rejse hjem senere denne dag, men Gastric Bypass / Mini Bypass -patienter skal have min. 1 dags overnatning på hotel, før de kan rejse hjem.

NB: hvis du ønsker at forlænge dit ophold på hospitalet, koster det € 500,- pr. overnatning. Transport til lufthavnen/hotellet er på egen hånd. Prisen for en taxa fra hospitalet til lufthavnen er ca. 25 €.

VIGTIG: Patienter skal huske at medbringe deres Blå Sygesikringsbevis !

KirurgiRejser ønsker dig en behagelig rejse og husk at vi står til rådighed 24 timer i døgnet.

Kontakt Os

KontaktFormular
International Health Care ApS
CVR: 28327218
Nannasgade 28
2200 København N
Email: info@KirurgiRejser.dk
Telefon: +45 35 38 77 77
Vi er Danmarks ældste rejsebureau som tilbyder kirurgi i udlandet. Vi har eksisteret siden ultimo 2004 og har med stor succes sendt tusindvis af nordiske patienter til udenlandske hospitaler.
Book en tid allerede nu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram