• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

Jeg deltog i turen til Izmir i midten af februar måned 2010, hvor jeg fik foretaget en lasik/femtosekond-operation af øjnene.

Efter hjemkomsten led jeg utroligt meget af lysfølsomhed og måtte således gå med solbriller selv i overskyet vejr. Jeg konsulterede “El-kher” flere gange og han kontaktede omgående professoren på øjenhospitalet i Izmir – og jeg fik besked på at dryppe øjnene med Artelac øjendråber.

Problemet stod dog på i flere måneder, og jeg måtte igen konsultere “El-kher”, der igen tog fat i øjenklinikken i Izmir. Herefter blev det anbefalet, at jeg skulle prøve nogle mere geleagtige øjendråber af mærket Viscotears.

Også de blev indkøbt i håndkøb, men virkningen udeblev, og min tålmodighed var efterhånden ved at kunne ligge på et meget lille sted – men det skal til “El-khers” ros siges, at han forklarede, at der kunne gå mellem 3 og 6 måneder inden øjnene blev normaliserede… vente, vente, vente – og pludselig efter næsten 5  ½ måned, forsvandt lysfølsomheden og jeg kunne igen tåle dagens lys – så mine trængsler endte lykkeligt – så mit råd til andre i lignende situation: “Ting, tager tid – så op med humøret – der er lys forude – med eller uden solbriller” :P

Bedste hilsner
Palle Blak Pedersen