• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

KirurgiRejser.dk lægger stor vægt på patientens sikkerhed. Derfor har vi også kun udvalgt klinikker, som vi mener at kunne stå inde for, og som besidder høj etik og moral. En stærk faglig ekspertise og erfaring er ligeledes kendetegnende for vores kirurger rundt omkring i verden.

Det er vigtigt for os at understrege, at INGEN kirurgi er risikofri. Der vil altid være bivirkninger ved alle operationer, og der vil ligeledes være risiko for komplikationer.

Vi kan dog gøre vores for at minimere disse risici. Det vi derfor kan garantere, er, at vores kirurger har en solid uddannelsesmæssig baggrund i bagagen og adskillige års erfaring med den kirurgi, de praktiserer. De er højt respekterede i såvel hjemland som udland, og mange af dem forelæser på højere uddannelsesinstitutioner.

Alle vores klinikker er forsikret. Det betyder, at hvis der opstår komplikationer, som ikke kunne forventes ved indgrebet, bliver det korrigeret hurtigst muligt – uden ekstraomkostninger for dig.

Andre gode råd:

Når du overvejer at få foretaget en kosmetisk operation, vil vi opfordre dig til at søge så megen information som muligt. Det kan ske via denne side, men også på andre kompetente informationskilder på nettet.

Genovervej nødvendigheden af det kirurgiske indgreb. Først hvis du føler dig helt sikker i din sag, bør du hoppe ud i det. Og hvis du beslutter dig for at vælge os, så er vores team af læger og kirurger klar til at støtte og vejlede dig.

Når danskerne bruger KirurgiRejser.dk kan de spare en masse penge på deres operationer. Men vi mener ikke, man skal vælge vores kirurger, fordi der er penge at spare. Man skal vælge dem, fordi de er blandt de dygtigste på deres felt.

Lad de sparede penge være en rar sidegevinst!