• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

Diabetes (Diabetes) Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
– Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
– Type 2 diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).

Alzheimers (Alzheimer’s) Alzheimers sygdom er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.
Alzheimers sygdom kommer ofte snigende over måneder og halve år, og i begyndelsen kan det godt være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes.

Muskelsvind (Muscular Dystrophy) Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromuskulære sygdomme. Det vil sige sygdomme, der påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få sygdommene. Muskelsvindsygdommene er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. I mange tilfælde ser man samtidig, at musklerne bliver tyndere.

Hjerneskader (Brain Injury) En hjerneskade er en skade opstået i hjernen. De hyppigste årsager til hjerneskader er hjerneblødninger, blodpropper i hjernen, trafik- eller drukneulykker, svulster eller hjertestop med efterfølgende iltmangel til hjernen.

Post-polio syndrom – senfølger efter polio ( Post-polio syndrom ) Polio – også kaldet poliomyelitis eller børnelammelse – er en sygdom, hvor virus angriber de nerveceller i rygmarven, som aktiverer musklerne. Nervecellerne kan blive varigt beskadiget eller dø, hvilket medfører at de tilsvarende muskler lammes. Post-polio syndromet består af en række senfølger efter den tidligere polio. Det viser sig ved en samling nye symptomer, der typisk optræder mellem 20 og 40 år efter den oprindelige polio. Symptomerne er uvant træthed, muskelsvaghed, uro, sitren og små trækninger i musklerne, problemer med at trække vejret, synkebesvær, smerter i muskler og led, mave-tarmproblemer, søvnproblemer, større kuldskærhed og funktionstab. Mange har problemer med at bevare den aktive livsstil, som de i sin tid kæmpede så hårdt for at opnå. Der kan også komme problemer med nervefunktionen i form af nervebetændelse (nerveskader, ikke bakterier), knogleskørhed og muskelsvind

Rygmarvsskader (Spinal Cord Injury – SCI) En rygmarvsskade opstår typisk ved enten at brække ryggen eller nakken eller ved sygdom i rygmarven. Når rygmarven bliver skadet, medfører det lammelser, som ikke kan helbredes. Jo højere oppe i ryggen skaden sidder, des flere lammelser er der risiko for. Rygmarvsskadede kan opdeles i paraplegikere og tetraplegikere. Paraplegikere er skadet under 7. ryghvirvel, og har lammelser i benene. Tetraplegikere er skadet over 7. ryghvirvel, hvilket tillige giver lammelser i armene. Derudover medfører en rygmarvsskade som regel lammelser af blære- og tarm samt forstyrrelser i seksualfunktion.

Amyotrofisk lateral sklerose – ALS (Amyotrophic lateral sclerosis) Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sjælden motorisk nervecellesygdom. Symptomerne kan være kraftnedsættelse i arme eller ben, samt hyperaktive reflekser (amyotrofi) i fingre, arme og ben. Der kan dog også være andre symptomer, hvorfor den endelige ALS-diagnose er svær at fastsætte. Nogle patienter oplever f.eks. ingen ufrivillige sammentrækninger og spasticitet i arme/ben, men får den bulbære form, der viser sig ved synkebesvær samt besvær med at tale og tygge.

Multipel sklerose (Multiple Sclerosis) Multipel sklerose eller Multipel sclerose (forkortet MS, kaldes også encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose) – er en kronisk, neurologisk sygdom som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven.

Friedreich ataksi (Friedreich’s ataxia) Friedreich ataksi er opkaldt efter tyskeren Nikolaus Friedreich. Sygdommen debuterer i de første leveår og sjældent efter det 20. år. Karakteriseret ved usikker gang og manglende koordination; senereflekserne mangler, dog er der ofte positiv babinskirefleks (FARR, Friedreich ataxia with retained reflexes); endvidere tale- og synsforstyrrelse (dysartri, nystagmus og opticusatrofi), hjertesygdom (abnormt ekg, forstørrelse af hjertet) samt kyfose, skoliose og hulfod (kyphosis hhv. scoliosis og pes excavatus).

Cerebral parese/spastisk lammelse (Cerebral Palsy) Cerebral parese (spastisk lammelse) dækker over flere forskellige handicap. Fælles er at hjernen ikke kan styre musklerne normalt.

Traumatisk hjerneskade (Traumatic Brain Injury) En hjerneskade er en skade opstået i hjernen. De hyppigste årsager til hjerneskader er hjerneblødninger, blodpropper i hjernen, trafik- eller drukneulykker, svulster eller hjertestop med efterfølgende iltmangel til hjernen.

Batten sygdom (Neuronal ceroid lipofuscinose NCL 3) Battens sygdom eller Spielmeyer-Vogts,  er samlebetegnelsen for en række sygdomme, som er karakteriseret ved ophobning i cellernes indre af et egenfluorescerende materiale. Sygdommene fører til synstab, epilepsi og mental svækkelse. Alderen, hvor symptomerne første gang bemærkes, afhænger af hvilken type lipofuscinose patienten har. Symptomdebut kan variere fra barnealderen til voksenalderen.

Epilepsi (Epilepsy) Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske lidelser, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, i hjernen. Det kan også forklares på en mere pædagogisk måde; I hjernen findes der nogle tråde der skal kommunikere med hinanden. Når man har epilepsi kan der opstå problemer med trådenes kommunikationsevner, og trådene vælger at “kortslutte” og det kan resultere i kramper og besvimelser.

Ufrivillige muskelsammentrækninger(Dystoni)(Dystonia) Dystoni er en sygdom i nervesystemet – en bevægeforstyrrelse. Dystone muskler er raske men styres ”forkert” fra hjernen. Vedholdende muskelsammentrækninger der kan give anledning til forkerte stillinger af kroppen eller dele af kroppen.

Spinal muskulær atrofi (Spinal muscular atrophy) Spinal muskulær atrofi er en arvelig (autosomalt recessiv) degeneration af forhornscellerne i rygmarven. Kan undderinddeles i tre grupper efter debutalder:
Type 1: Morbus Werdnig-Hoffmann med debut før fødslen eller inden for føste 6 måneder Type 2: Intermediær, debut inden for 6.-15. levemånedType 3: Kugelberg-Welander, med det debut i sen barnealder/ungdom

Persistent vegetative status (koma)

Parkinsons sygdom (Paralysis agitans) Parkinsons sygdom er karakteriseret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser, symptomerne vil ofte starte i den ene side af kroppen for derefter på et senere tidspunkt at inddrage begge sider. Parkinsons sygdom ved man ikke med sikkerhed. Man mener, at en kombination af genetisk skrøbelighed,

Anterior Spinal Artery Syndrome

Neuro Axonal Dystrophy

Adrenoleukodystrofi – ALD (Adrenoleukodystrophy) Adrenoleukodystrofi også kaldet ALD, er en X-bunden arvelig sygdom. Sygdommen kan ramme både det perifere nervesystem og centralnervesystemet. Man mener at VLCFA ophober sig i myelinet, som der f.eks. er en del af i hjernen.

Slagtilfælde (Apoplexia / Stroke) Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger. Det danske ord for apopleksi er “slagtilfælde”. Det er vigtigt, at man ved symptomer på apopleksi kommer under lægelig behandling så hurtigt som muligt, da dette både forbedrer overlevelsesmulighederne og bedre chancerne for at overleve med et lille handicap som muligt.

Sequela efter slagtilfælde (Sequela apoplexia cerebri) “Sequela” betyder en bestemt følgetilstand efter en sygdom – i dette tilfælde apopleksi. Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger. Det danske ord for apopleksi er “slagtilfælde”. Det er vigtigt, at man ved symptomer på apopleksi kommer under lægelig behandling så hurtigt som muligt, da dette både forbedrer overlevelsesmulighederne og bedre chancerne for at overleve med et lille handicap som muligt.

Hereditær spastisk paraparese Arvelig spastisk lammelse er en gruppe af sjældne arvelige lidelser karakteriseret ved gradvis, spinal, nonsegmental, spastiske benlammelser, undertiden med mental retardering, kramper mv.

Myelitis (rygmarvsbetændelse) Rygmarvsbetændelse (myelitis) er en sjælden, akut rygmarvssygdom, der i 20-40% af tilfældene er forårsaget af en virusinfektion; dissemineret sklerose og blodprop i rygmarven kan ytre sig på samme måde. Mest karakteristisk er akut transversel myelitis, der omfatter et tværsnit af rygmarven, evt. over flere segmenter og hyppigst med sæde i brystrygmarven.

Delvis Rygmarvsbetændelse (Transverse Myelitis) Myelitis der rammer rygmarven i hele dens bredde, men kun i en begrænset højde.

Autoimmun cerebellar degeneration

Atypisk Parkinson (Parkinson plus) Atypisk parkinson, tidligere kaldet ’parkinson plus’ minder i det tidlige forløb om almindelig parkinson med langsomme bevægelser, muskelstivhed og rysten. Men samtidig vil der komme tegn på andre funktionsforstyrrelser i hjernen (neurodegenerativ nervehenfald). Atypisk parkinson udvikler sig snigende over flere år.

Sporadisk encephalitis (hjernebetændelse) Hjernebetændelse er en betændelse i selve hjernevævet, som også kan involvere hjernehinderne i forskellig grad.

Olivopontocerebellar atrofi

Hypoxic ischemic encephalopathy

Spinal meningocele og rygmarvsbrok Rygmarvsbrok er en alvorlig medfødt misdannelse af ryggen, som medfører forskellige handicap, herunder lammelser i benene, påvirket vandladnings- og afføringsfunktion og vand i hovedet (hydrocephalus).

X-linked Adrenoleukodystrophy

Kernicterus

Multipel system atrofi

Compressive myelopathy

Skade på nerve plexus

Huntingtons chorea (Huntington’s Disease) Huntingtons chorea er en fremadskridende arvelig demenssygdom (dominant nedarvning), der først viser sig i voksenalderen, og ofte er chorea eller sanktvejtsdans et af de tidlige symptomer.

Demens (Dementia II)Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demensen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Efterhånden bliver det klart, at sygdommen gør det nødvendigt at drange omsorg for den demente. Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen.