• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

Afhængig af den opererende kirurgs erfaring og ekspertise inden for fedmekirurgi, viser undersøgelser, at en Gastric Bypass-operation kan forbedre patientens livskvalitet betydeligt – således oplever ca. 95 % af alle patienter dette. Herudover oplever mange patienter at deres lidelser som følge af fedme reduceres betydeligt og deres liv forlænges i gennemsnit med 5 – 10 år. Nærmere information findes her.

Hvem egner sig til operation?
Ikke alle er egnet til en Gastric Bypass-operation. Vejer man mere end 300 kg, ens BMI overstiger 70 eller er man tidligere blevet opereret i maveregionen, er man muligvis ikke egnet til en kikkertoperation. I tilfælde af et BMI på over 60, kan man starte med at få en Gastric Balloon (for at bringe at bringe BMI’et på under 60), for derefter at blive opereret med Gastric Bypass. Kontakt KirurgiRejser for at få en vurdering.

Få at opnå det bedste resultat er det en god idé at motionere, spise sundt og generelt følge de anvisninger man har fået på hospitalet. Derudover anbefales det at tale med andre ligestillede, enten via nettet (KirurgiRejsers debatforum) og/eller i selvhjælpsgrupper, og gå til alle kontroller og ikke være bange for at benytte psykologen.

Følgende liste viser de vigtigste forudsætninger for at man kan komme i betragtning til en operation:

  • BMI på over 30 (klik her for at udregne dit BMI)
  • Have været overvægtig i mindst 5 år
  • Flere seriøse og i sidste ende forgæves forsøg på at tabe sig
  • Mellem 16 og 75 år gammel
  • Ingen medicinske grunde, der taler imod operation/narkose, diabetes 2, forhøjet blodtryk og andet skal være vel under kontrol.

Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen er et helt koncept, som skal følge en resten af livet.
Som beskrevet på denne side skal der i forbindelse med bestilling af en fedmeoperation udfyldes et såkaldt patientinformationsskema med detaljeret information om patienten. Disse data vil blive formidlet videre til hospitalet og kirurgen som efterfølgende vender tilbage med en vurdering.
I konceptet indgår samarbejde med læge og diætist.

Patienten skal til konsultation med kirurgen og diætist på sygehuset (evt. ledsaget af dansk rejsekoordinator). Her gennemgås patientens journaler og der aftales operationen, der som regel foregår dagen efter konsultationen.

Operationen foregår næsten altid efter den laparoskopiske metode (minimal-invasiv kirurgi). Der laves små snit i maven og kirurgen indfører tynde kirurgiske instrumenter igennem disse snævre åbninger. Der indføres også et kamera i en af disse åbninger, så han på en skærm, kan se hvad han laver. Ved operationen deles mavesækken neden for mavemunden, således at der er to mavesække, en lille øvre og en større nedre. Den lille nye mavesæk vil have en volumen på 15-20 ml, og derved opnås en hurtig mæthedsfornemmelse. Den nedre mavesæk har ikke forbindelse til den øvre. Efter at maven er blevet delt, forbinder kirurgen et stykke af tyndtarmen til den øverste mave. Når der spises vil maden passere fra den lille nye mave gennem dette stykke tarm og derved springe den store nedre mave over. Den anden ende af tarmen forbindes til den resterende del af tyndtarmen, så der dannes en Y-form.
Denne Y-forbindelse gør at maden kommer i forbindelse med mavevæske og galde, som hjælper kroppen med at optage vigtige vitaminer og mineraler.

Klik her for at læse mere om før- og efterbehandling…

Er behandlingen permanent?
Det er svært at omgøre operationen, og det bliver som regel kun gjort ved sygdomstilfælde eller manglende vægttab – men det er muligt (læs mere nedenfor).
De fleste taber i gennemsnit 25 – 50 % af deres egen kropsvægt det første år, og når en stabil vægt efter 18-24 måneder efter operationen. Man taber sig som regel mest lige efter operationen, mens man stadig er på flydende kost.

Redo gastric bypass
Redo gastric bypass betyder, at en patient får foretaget en bypass-operation, efter allerede tidligere at have foretaget en fedmeoperation (fx gastric banding el. en bypass). Årsagen til dette er som regel en af følgende:

  1. Komplikationer el. nedsat livskvalitet
  2. Utilstrækkeligt vægttab
  3. Hvis patienten har taget på igen, efter at have opnået et ønskeligt vægttab

Reversal of gastric bypass
Det er en udbredt misforståelse at en gastric bypass ikke kan laves om. Operationen kan laves om, på trods af at det er en vanskelig procedure. Her er et par årsager til, at man kan gøre operationen om:

  1. Ved sår på passagen imellem den nye mavesæk og tyndtarmen, som ikke vil hele. Dette skyldes som regel at en patient er begyndt at ryge efter bypass-operationen el. ved stort alkoholindtag.
  2. Ved alvorlig underernæring, kan det være nødvendigt at omgøre operationen. Dette er dog en meget usædvanlig tilstand ifm. gastric bypass.
  3. Ved patienter som ikke mentalt kan tilpasse sig sit nye liv, efter en gastric bypass.

Lap-band surgery after gastric bypass
Banding efter bypass er muligt for patienter, der ikke har haft succes med gastric bypass alene. Dette kaldes en revisionsprocedure. Der påsættes en mini gastric banding på den “nye” mavesæk der er lavet under bypass-indgrebet, så patienten oplever hurtig mæthed.

 Hvordan forbereder jeg mig?
1 – 2 uger før operationen må der ikke indtages blodfortyndende medicin (eller medicin indeholdende acetylsalicylsyre). Mere information bliver udleveret fra hospitalet.

Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke gør noget galt?
Du vil få alle nødvendige oplysninger på hospitalet og inden afrejse. Du modtager en nøjagtige instrukser i hvordan du skal forholde dig før og efter operationen.

Bliver man bedøvet?
Ja, operationen foregår under fuld narkose.

Gør det ondt?
Nej, under operationen er man i fuld narkose, men dagen efter operationen forekommer der som regel lidt ømhed.

Hvor lang tid tager behandlingen?
Selve operationen varer ca. 45 minutter. Herefter er man indlagt i 2½ dag.

Hvornår kan jeg arbejde igen?
Det varierer hvor lang tid der går før man føler sig arbejsdygtig igen. Normalt går der mellem én til fire uger, alt afhængig af hvilken type arbejde man beskæftiger sig med. Kontorarbejdere kan ofte vende tilbage til arbejde blot én uge efter operationen. Lagerarbejde eller andet arbejde med tunge løft, kræver længere restitutionstid.

Fordele

  • Operationen kan laves om i tilfælde af sygdom e.l.
  • Patienten oplever hurtigt mæthed, ved små portioner
  • Efter 2 – 4 uger kan patienten spise normalt
  • Se mere nedenfor…

Her ses en liste over procentdel af patienter som oplever forbedring af nedenstående sygdomme efter Gastric Bypass:

  • Migræne (57 % kureres)
  • Depression (55 % kureres)
  • Type 2 diabetes (83 % kureres)
  • Højt blodtryk (52 – 92 % kureres)
  • Astma (82 % kureres)
  • Stofskiftesyndrom (80 % kureres)
  • Hjerte-karsygdom (82 % kureres)
  • Søvnapnø (74 – 98 % kureres)
  • Polycystisk ovariesyndrom, PCOS (79 – 100 % kureres)
  • Fedtleversygdomme (op til 90 % kureres)
  • Dyslipidæmi hyperkolesterolæmi (63 % kureres)
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (op til 72 – 98 % kureres)
  • Stress-inkontinens, urininkontinens (op til 44 – 88 % kureres)
  • Degenerativ ledsygdom (op til 41 – 76 % kureres)
  • Gigt (op til 77 % kureres)

Bivirkninger og risici for komplikationer?
Blødninger og infektion. Galdesten pga. stort vægttab på kort tid. Opkast fordi man spiser mere end der kan være i maven. Der kan opstå jernmangel eller B12 vitaminmangel, hvilket kan føre til blodmangel. Der kan opstå kalcium mangel hvilket kan føre til tidlig knogleskørhed eller andre knoglesygdomme.

Ved Gastric Bypass er der risiko for tarmslyng og risiko for ernærings- og vitaminmangel efter operationen.

Lige efter operationen kan en anden komplikation være ”dumping syndrom” (hvis man eksempelvis overspiser eller spiser med med højt fedt- eller sukkerindhold), som har følgende symptomer: bla. kvalme, ubehag, kramper, opkast og hjertebanken.

På alle tidspunkter og især efter at man har fået styr på maden, skal man være opmærksom på de faresignaler ens krop giver. Et af de hyppige signaler er opkastning, og man skal straks henvende sig til lægen, hvis det forekommer.

  • Kvalme og opkast
  • Diarrè
  • Oppustet fornemmelse
  • Svimmelhed
  • Svedtendens

BEMÆRK:
Det anbefales at du konsulterer din læge, såfremt du ønsker at vide mere om behandlingen, er usikker omkring behandlingens risici, bivirkninger og/el. komplikationer.

En erfaren kirurg har oftest færrest komplikationer og bedst resultater, hvilket afspejler sig i forøget livskvalitet og forbedret spisevaner hos patienterne efter operationen..

Derfor skal du vælge KirurgiRejser!

Operationsforløb i billeder:

Billede 1:

Mavesækken m. tyndtarmen inden operationen

Billede 2:

En ny, lille mavesæk skabes (også kaldet mavepose)

Billede 3:

Tyndtarmen separeres

Billede 4:

Tyndtarmen (A) hæftes på den “nye” mavesæk. Tyndtarmen (B) hæftes til den “oprindelige” tyndtarm, dog længere nede.
Operationen er fuldført!