• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

Om behandlingen 1 år Spatz ballon

 Indlæggelse af en maveballon (også kaldet en gastrisk ballon eller på engelsk gastric balloon) er et forholdsvist simpelt indgreb, idet mavesækken efterlades uberørt og intakt. Ved hjælp af en ballon-behandling kan overvægt behandles uden brug af et kirurgisk indgreb. Ballonen føres ned i mavesækken i sammenklappet tilstand, og derefter fyldes den op med sterilt saltvand.mave-ballon-2-203x300[1]

 Efter behandlingen flyder ballonen frit i mavesække, uden ydre tegn på dens tilstedeværelse.

Behandlingen går ud på at indføre en lille ballon, som fyldes med væske, hvilket vil tynge i mavesækken og hjælpe patienten til at spise mindre. Maveballonen består af silikone og fyldes med saltvand samt et blåt farvestof. Farven vil kunne afsløre, hvis maveballonen skulle gå i stykker, idet farven vil komme til syne i urinen. Det sker meget sjældent, at ballonen går i stykker, men det kan dog ske ved f.eks kontaktsport. Maveballonen kan dog let fjernes igen.

MaveballonPatienten skal beholde maveballonen i maven gennem 12 måneder, hvorefter den fjernes. For at opnå en mærkbar effekt er det vigtigt, at patienten følger et individualiseret diætistprogram og fører en sund og aktiv livstil, idet ballonen kun er en midlertidig hjælp til at tabe sig og ændre sine spisevaner. Hvis disse ikke ændres, vil patienten blot tage vægten på igen, når ballonen er fjernet.

En gastrisk ballon-behandling  (1 år Spatz ballon) kan være gavnlig både for patienter som er let eller svært overvægtige.

Ved meget svær overvægt kan en maveballon anvendes som forberedelse til et kirurgisk indgreb, som f.eks. gastric bypass eller gastric sleeve for at sikre det nødvendige vægttab forud for en operation.

Da ballonen delvist udfylder mavesækken opnås en mæthedsfornemmelse, hvilket resulterer i et stabilt vægttab.

Det er dog en forudsætning, at ballon-behandlingen kombineres med en kostomlægning og livsstilsændring. Således er ballonbehandlingen et hjælpemiddel, som understøtter starten på din nye livsstil.

Gastric Balloon med KirurgiRejser i Grækenland af dansk kirurg

Proceduren

1 år Spatz ballon 1 år Spatz ballon, en blød, sammenklappet ballon af silikonemateriale vil blive ført ned i mavesækken ved hjælp af en endoskopisk kikkert. Herefter fyldes ballonen med saltvand samt blåt farvestof.

Behandlingen tager ca. 20 minutter.

Når ballonen skal fjernes igen, vil den med samme instrument blive punkteret og derved fjernet.

Bedøvelse

Behandlingen er ambulant og foregår i lokalbedøvelse og “rus” overvåget af en anæstesilæge.

Bi-virkninger

De fleste patienter vil opleve 4-5 dage med hyppig opkast og kvalme. Ubehaget kan dog mindskes med medicin.

Nogle patienter vil opleve sure opstød, samt en dårlig smag i munden.

Risiko for komplikationer

Hvis maveballonen skulle gå i stykker, kan den glide ned i tarmen og sætte sig fast. Dette sker dog yderst sjældent.

Der er en minimal risiko for at påføre skade af spiserøret, når ballonen lægges ned, og når den skal fjernes.

Der er risiko for at udvikle mavesår.

Heling og bedring

Indlæggelsen af maveballonen er hurtigt overstået, og man kan forlade hospitalet samme dag. Inden for de kommende 4-5 dage vil de fleste opleve kvalme og opkastninger. De fleste kan genoptage arbejde og almene aktiviteter efter 1 uges tid.

Det anbefales, at man spiser 3 måltider dagligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår man føler sig mæt, og stoppe der. Der udarbejdes individuel kostplan af diætist, og der er regelmæssige kontakter med diætisten i hele forløbet, som strækker sig over 12 måneder.

Ydermere bør man drikke rigeligt med vand dagligt mellem måltiderne, som også skal indtages i små portioner af gangen. Rygning og alkohol bør undgås.

Inden ballonen fjernes igen, skal man spise flydende næring (fedtfattig suppe, yoghurt og lign.) Dette vil afhjælpe muligt ubehag ved fjernelsen.

Behandlingens varighed

Effekten af en maveballon på langt sigt afhænger af, om kost- og livsstilsændringerne fastholdes. Efter 3 år har 75 % af patienterne stadig et vægttab på over 10 % af vægten.

Resultatet af en maveballon, samt varigheden af resultatet, er meget individuelt og afhænger i høj grad også af patientens egen indsats. I gennemsnit tabes mellem 20 og 25 kg. Der er påvist en tydelig, gavnlig effekt på ledsagesygdomme som f.eks. søvnapnø, blodtryksforhøjelse, fedtlever og type 2 diabetes, ligesom bevægeapparatets store vægtbærende led får det bedre.

Selve indgrebet er ikke ment som en nem løsning på vægttab, men snarere en hjælp til at ændre sine spisevaner og livsstil. Hvis man vil opnå gode, holdbare resultater, må man derfor være forberedt på at skulle yde en helhjertet indsats. Eventuelt kan man fortsætte i et forløb hos diætisten for derved at sikre en fastholdelse af de opnåede resultater.