• Kundeservice: +45 | 35 38 77 77

Før operationen:

Hvad er hovedformålet ved at lade sig operere?

Hovedformålet ved operationen er at bringe vægten ned og derved samtidig reducere følgesygdomme. Patientens mobilitet, kropsbillede, selvværd og livsglæde vil herefter forøges.

Er risikoen større for komplikationer ved ikke at lade sig operere, end hvis man lader sig operere?

Mange statistikker viser at svært overvægtige udsættes for en frygtelig masse følgesygdomme. Disse kan udgøre en stor risiko for patienten. Ved at lade sig operere er der naturligvis også risici forbundet med operationen, men disse regnes dog for værende færre.

Hvis man er meget nervøs får man så noget beroligende?

Normalt giver man ikke beroligende, men i ekstreme tilfælde kan det godt blive aktuelt

Må man godt have en berørende med til operationen?

Nej, berørende må gerne følge patienten hele vejen på hospitalet, dog ikke på operationsgangen

Skal jeg faste før operationen og hvornår?

Ja, du skal faste fra kl. 23:59 dagen inden operationen (både mad og drikke)

Må jeg ryge før operationsdato?

Det er strengt forbudt at ryge på operationsdagen

Må jeg tage min medicin på operationsdagen?

I visse tilfælde må man godt, men husk altid at følge lægens anvisninger

Hvilken medicin må jeg indtage på operationsdagen?

Det kan variere efter patientens helbred – medicin mod forhøjet blodtyrk mv. er oftest i orden.

Hvilken medicin må jeg bestemt ikke tage på operationsdagen?

Det er strengt forbudt at tage nogen former for blodfortyndende medicin i 10 dage inden operationen (fx Maravan e.l.) – konsulter dig altid med kirurgen.

Må jeg bruge fugtighedscreme eller lign på operationsdagen?

Det anbefales ikke at bruge fugtighedscreme på operationsdagen.

Skal jeg fjerne alle piercinger og smykker – og hvornår?

Alle piercinger og smykker skal fjernes inden man kommer til operationsgangen.

Skal jeg fjerne kontaktlinser og andre løse dele (proteser, gebis mv.)?

Kontaktlinser og andre løse dele skal også fjernes.

Kan man få et fast klokkeslæt på operationstiden?

Nej, det er desværre ikke muligt at angive et eksakt tidspunkt for operationen

Kan man selv vælge egen stue og etage?

Nej, desværre kan dette ikke lade sig gøre, da hospitalet er offentligt.

 

Om operationen:

Hvor længe vare behandlingen?

Behandlingen tager ca. 45. minutter

Bliver man bedøvet?

Ja, du kommer i fuld narkose under operationen

Hvor længe skal man være i narkose?

Man er i narkose i cirka 1½ time

Hvilken narkosetype får man?

Inden operationen får man 5 sprøjter igennem drop: muskelafslappende, antibiotika, mod opkast, sovemedicin og smertestillende

Hvis man har allergi for penicillin, morfin, nikkel eller andet, hvad gør man så?

Der tages hensyn til dette på narkoseafdelingen

Hvordan er syningen, når man opereres?

Der laves fem huller i maveregionen, af ca. 8 mm., længde.

Skal syningen fjernes og hvornår?

Syningen skal ikke fjernes, da den er selvopløselig.

Hvordan foregår syningen? Med klips eller tråd?

Syningen er indvendig med selvopløselig tråd. De indre syninger foregår med titaniumklips.

Får man ar?

Man får meget små, fine ar, som med tiden forsvinder mere el. mindre.

Hvor stort er arret efter operationen?

Under 8 mm. I bredde.

Skal man have dræn? Og hvorfor?

Som bruger man altid dræn for at kontrollere eventuelle indre blødninger el. lækage. Dette er dog ikke normalen i Danmark.

Hvornår skal drænet fjernes?

Drænet fjernes som regel dagen efter.

Hvor mange gange bliver stukket?

Normalt bliver man kun stukket én gang, når man tilfører drop.

Hvis man er bange for nåle, hvad gør man så?

I ekstreme tilfælde kan man få lattergas til man falder i søvn – men dette er meget sjældent

Hvad er en liquid test, og hvorfor skal man have det?

En liquid test bruges til at fastslå om den nye mavesæk er tæt.

Hvad bruges kuldioxid til?

Kuldioxid bruges til at oppuste og udvide maven, således at kirurgen kan komme til med kikkertinstrumenterne, når der opereres.

Jeg har hørt at det gør ondt at have så meget kuldioxid i maven, hvornår kommer det ud?

Dagen efter operationen anbefales det at komme op af sengen og rundt og bevæge sig så meget som muligt. Således siver kuldioxiden hurtigt ud af kroppen. Hvis man ikke får gjort dette, kan man mærke ømhed forskellige steder i kroppen og opkastfornemmelser.

Gør operationen ondt?

Selve operationen gør ikke ondt, da man er i fuld narkose. Efter operationen kan man have smerter i maveregionen.

Hvornår stopper det med at gøre ondt?

I takt med at du bevæger dig rundt og kuldioxiden ryger ud af kroppen, får du det gradvist bedre.

Hvordan har man det efter operationen fysisk? (opkastning)

Normalt har man en smule ubehag og man kan føle opkastfornemmelse, hvilket man dog får medicin mod. Ydermere får man smertestillende.

Hvad sker der efter operationen?

Lige efter operationen bliver man overført til opvågning.

Hvor længe ligger man på opvågningen?

I cirka 2 – 3 timer afhængigt af hvordan man har det.

Hvor længe skal man være sengeliggende?

I omkring 6 timer efter operationen, dette er for at sikre at du at du er frisk og klar efter narkosen. Det anbefales at trække vejret dybt og bevæge fødderne op og ned imens man ligger i sengen for at undgå blodpropper mv.

Kan man få blodpropper efter operationen?

De første 10 dage efter operationen, hver dag: Indsprøjtning af blodfortyndende medicin for at forebygge bl.a. trombose (blodpropper).

Hvad skal man gøre, hvis man skal på WC?

Ved toiletbesøg kontakt da en sygeplejerske.

Hvornår kan jeg begynde, at gå på egne ben igen?

Du kan begynde at gå rundt på egne ben efter ca. 6 timer.

Hvad er det for en slags (gas/luft) man får ind i kroppen under operationen?

Kuldioxid

Hvor længe går der før (gas/luft) kommer ud igen?

Ved at bevæge sig meget kommer gassen ud hurtigt.

Er det rigtigt at man kan lave Gastric Bypass på flere forskellige måder?

Ja, der findes flere forskellige teknikker inden for gastric bypass. Hver enkel kirurg bruger en bestemt teknik og der er flere variationer.

Har en Gastric Bypass indflydelse på, hvordan man spiser og drikker efter operationen?

En gastric bypass har stor indflydelse på hvordan man spiser og drikker efter operationen – en erfaren kirurg kan tilpasse mavesækkens størrelse, tarmlængde mv., så hver patient får en specialtilpasset bypass, som der passer til patientens vægt.

Gør en Gastric Bypass noget ved ens livskvalitet?

Afhængig af den opererende kirurgs erfaring og ekspertise inden for fedmekirurgi, viser undersøgelser, at en fedmeoperation kan forbedre patientens livskvalitet betydeligt – således oplever ca. 95 % af alle patienter dette. Herudover oplever mange patienter at deres lidelser som følge af fedme reduceres betydeligt og deres liv forlænges i gennemsnit med 5 – 10 år.

Hvad gør den ved ens livskvalitet?

Man får bedre livskvalitet i form bedre selvværd, selvtilfredshed mht. sin krop mv.

Hvilke fordele er der ved en gastric bypass?

Her ses en liste over procentdel af patienter som oplever forbedring af nedenstående sygdomme efter Gastric Bypass:

Migræne (57 % kureres)

Depression (55 % kureres)

Type 2 diabetes (83 % kureres)

Højt blodtryk (52 – 92 % kureres)

Astma (82 % kureres)

Stofskiftesyndrom (80 % kureres)

Hjerte-karsygdom (82 % kureres)

Søvnapnø (74 – 98 % kureres)

Polycystisk ovariesyndrom, PCOS (79 – 100 % kureres)

Fedtleversygdomme (op til 90 % kureres)

Dyslipidæmi hyperkolesterolæmi (63 % kureres)

Gastroøsofageal reflukssygdom (op til 72 – 98 % kureres)

Stress-inkontinens, urininkontinens (op til 44 – 88 % kureres)

Degenerativ ledsygdom (op til 41 – 76 % kureres)

Gigt (op til 77 % kureres)

Hvad er en Short Limp Bypass?

Short Limp Bypass betyder at den nedre tyndtarm fra den nedre mavemund til sammensyningen i alt er omkring 75 cm., i stedet for de normale 130 cm (som er standard for en normal gastric bypåss, med mindre man har et BMI på over 50, hvor man i så fald har 200 cm.).

Hvornår ved man, hvilken omdirigering man skal have?

Dette afgøres til konsultationen sammen med kirurgen

Deles maven i to?

Ja, mavesækken deles i to, den nye, lille kaldes for mavelomme og den store gamle hedder nedre mavesæk.

Efter GB. Har man en ny og en gammel mave. Hvad sker der med den nedre mavesæk?

Mave- og tarmsafter produceres som vanligt i mavesækken, galdeblæren og bugspytkirtlen. Disse transporteres ned i den afkoblede tyndtarm og møder først føden længere nede i systemet.

Fungerer ens gamle mave selvom der ikke er noget mad i?

Ja, den nedre mavesæk fungerer fint, selvom der ikke er noget mad i.

Hvordan kan man komme til undersøge den gamle mave, hvis der opstår problemer?

Man kan stadig godt lave de sædvanlige undersøgelser, dog ikke på normal vis, da der ikke er direkte forbindelse, til den nedre mavesæk igennem munden.

Kan man lave operationen om?

Ja, operationen kan laves om i tilfælde af sygdom e.l.

Er operationen langvarig?

Normalt går man med en gastric bypass hele sit liv, med mindre der opstår komplikationer.

Hvad er en tarmslyng?

Tarmslyng er en tilstand, hvor tarmpassagen er helt eller delvist ophævet. De fleste tilfælde af tarmslyng (75-80%) er lokaliseret til tyndtarmen. De resterende er lokaliseret til tyktarmen. Man taler om mekanisk ileus, hvis det er en mekanisk blokering og om paralytisk ileus, hvis tilstanden skyldes manglende tarmfunktion.

Hvorfor er der stor risiko for tarmslyng efter operationen?

I den senere tid er man blevet opmærksom på risikoen for tarmslyng efter en gastric bypass udført med kikkertteknik. Da der er færre sammenvoksninger efter kikkertkirurgi, kan tarmene nemmere bevæge sig, og dette øger risikoen for, at de “snor sig” og forårsager tarmslyng. Udover dette er tarmen blevet flyttet opad mod den nye mavelomme.

Er der stor risiko for at få kræft via den gamle mavesæk, når nu man ikke bruger den?

Tidligere troede man at dette var tilfældet, men nye statistikker viser at dette ikke er tilfældet.

Hvor stor er risikoen for indre blødning og lækage?

Dette afhænger meget af hvilken kirurg der foretager operationen, hvor meget erfaring han har osv. Typisk varierer det fra helt ned til 0,2 % – 12 %.

Er der stor risiko for mavesår efter man er blevet opereret?

Ja, der er større risiko for at få mavesår efter operationen i den nye, lille mavelomme.

Hvad gør man for at forebygge dette?

Man anbefaler som regel at tage Pantoloc 20 mg. e.l. dagligt, i tre måneder. Hvis man ryger, drikker alkohol el. tager nogen former for anti inflammatorisk medicin, bør man fordoble Pantoloc-dosis. Husk at kontakt lægen hvis du føler ubehag når du synker, el. hvis du er i tvivl om noget.

 

Efter operationen:

Hvad er dumping syndrom?

Lige efter operationen kan en komplikation være ”dumping syndrom” (hvis man eksempelvis overspiser eller spiser med med højt fedt- eller sukkerindhold), som har følgende symptomer: bla. kvalme, ubehag, kramper og hjertebanken. Dumping syndrom kan også forekomme i tilfælde at man spise for hurtigt.

Hvordan undgår man det?

Ved at spise små portioner, langsomt og uden for meget sukker- og fedtindhold.

Kan man blive tyk igen?

Det kan lade sig gøre at tage på igen, det forekommer dog meget sjældent for Gastric Bypass-patienter.

Hvornår kan man begynde at spise og drikke normalt igen?

Efter 2 – 3 uger kan man spise normalt. Husk at tygge maden mange gange, og følg diætistplanen.

vHvHvHvornår må man drikke alkohol?

Når man er begyndt at spise ordenligt med mad igen.

Må man ryge efter operationen?

Ja, men husk at fordoble din anti-mavesårmedicin

Må man drikke meget?

Det må man godt, men man skal helst være forsigtig da du netop har fået en ny mave, som er på størrelse med et lille barns mave.

Hvornår kan man motionere?

Du kan motionere 5 – 6 uger efter operationen

Hvornår kan man begynde at arbejde igen?

Normalt kan man genoptage kontorarbejde næsten allerede ved hjemkomst fra Belgien, men lyt altid til kroppens signaler – hvis noget gør ondt el. er ubehageligt, stop da øjeblikkeligt.

Hvordan sikre man sig, at man ikke gør noget galt?

Husk at følg lægens og sygepersonalets anvisninger

Hvornår kan man få opereret overskudsskindet væk?

Man taber sig mest det første år efter operationen, så det anbefales at vente med at få en abdominalplastik efter det første år.

Hvor mange vitaminer og mineraler skal man have om dagen?

Normalt tager man multivitaminpiller dagligt, og eventuelt jerntilbud el. calcium.

Skal man have det resten af livet?

Det anbefales at tage resten af livet, men man skal løbende tage blodprøver hver 3. – 6. måned for at tjekke om der mangler vitaminer,

Hvordan ved man om man mangler vitaminer?

Det gør man ved at få tjekket blodet hos sin læge.

Skal man tage b12 vitaminer resten af livet?

Det er ikke sikkert at det er nødvendigt, men man kan få det tjekket hos sin læge.

Skal man have medicin mod mavesår resten af livet?

Nej, med mindre det er nødvendigt.

Kan man spise al slags medicin uden problemer?

Ja, men vær meget forsigtig med anti-inflamatorisk medicin.

Hjælper en fedmeoperation med at formindske:

Her ses en liste over procentdel af patienter som oplever forbedring af nedenstående sygdomme efter Gastric Bypass:

  • Migræne (57 % kureres)
  • Depression (55 % kureres)
  • Type 2 diabetes (83 % kureres)
  • Højt blodtryk (52 – 92 % kureres)
  • Astma (82 % kureres)
  • Stofskiftesyndrom (80 % kureres)
  • Hjerte-karsygdom (82 % kureres)
  • Søvnapnø (74 – 98 % kureres)
  • Polycystisk ovariesyndrom, PCOS (79 – 100 % kureres)
  • Fedtleversygdomme (op til 90 % kureres)
  • Dyslipidæmi hyperkolesterolæmi (63 % kureres)
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (op til 72 – 98 % kureres)
  • Stress-inkontinens, urininkontinens (op til 44 – 88 % kureres)
  • Degenerativ ledsygdom (op til 41 – 76 % kureres)
  • Gigt (op til 77 % kureres)

Er rigtig at man i 10 dage skal sprøjte sig selv med blodfortyndende medicin?

Ja, det er rigtigt at man selv skal sprøjte sig med 10 sprøjter, én om dagen efter operationen. Du får dog udførlige instrukser fra sygeplejerskerne på hospitalet.

 

Generelle praktiske spørgsmål:

Kan man drikke sodavand?

Ja, de fleste kan godt drikke sodavand

Kan man spise hvidt brød?

De fleste godt, men nogle har problemer med det.

Hvornår kan man begynde at have samleje igen?

Du kan have samleje igen allerede et par dage efter operationen, dog anbefales det at tage det stille og roligt de første par gange.

Kan man blive gravid efter operationen?

Ja, man kan godt blive gravid efter operation, og chancen for at man bliver hurtigt er stor.

Hvornår må man blive gravid?

Helst efter ca. 1½ år

Hvad gør man, hvis man bliver gravid før tid?

Man skal helst have barnet fjernet, men konsulter altid din egen læge først.

Hvor mange gange om dagen skal man spise?

Gerne seks gange om dagen, og små portioner

Kan jeg godt spise chokolade og kager?

Ja, men begrænset da man ellers vil få dumping syndrom.

Hvor mange gange om ugen skal man på WC?

Dette er meget individuelt, men regn med omkring 2 – 3 gange om ugen.

Kan man køre bil efter operationen?

Ja, det kan man godt, men LIGE efter operationen, er det en dårlig idé, da der stadig er risiko for blodpropper mv.

Hvor længe må man køre af gangen?

Korte ture er i orden at køre, men man må ikke køre længere ture.

Hvad er årsagen til at man er overvægtig, når man spiser normalt?

Dette kan skyldes de gener du har arvet fra dine forældre, medicin man indtager, omgivelser, manglende motion el. psykiske faktorer mv.

Ligger det i generne, som jeg har arvet af et familiemedlem?

Det kan det godt gøre.

Er det kostens skyld?

Det kan godt være kostens skyld – prøv så vidt muligt at følg diætisternes vejledning.

Er det omgivelsernes skyld eller psykologiske faktorers skyld?

Det kan skyldes begge dele.

Hvad kan årsagen være til ens overvægt, når man motionerer, og spiser frugt og grønt?

Det kan ligge i generne, lav fedtforbrænding mv.

Hvad gør man, hvis man har motioneret, været på slankekure og medicinkurer, og de kilo man har tabt vender tilbage igen?

Vi anbefaler altid at kontakte nogle diætister, og se om man kan ændre livsstil dén vej igennem. Såfremt det ikke lader sig gøre, vil vi anbefale en fedmeoperation som egner sig til patienten.

Er det rigtigt at der er risiko for at dø i en tidlig alder, hvis man er overvægtig?

Mange patienter oplever at deres lidelser som følge af fedme reduceres betydeligt og deres liv forlænges i gennemsnit med 5 – 10 år.

Er det rigtigt at der oftest forekommer depression hos de svært overvægtige?

Der er rigtigt at der mange overvægtige der lider af depression, grundet sociale problemer mv. Det er blevet bevist at depression kureres i 55 % af tilfældene, efter en Gastric Bypass-operation.

Er det rigtigt at alle erkender, at når en patients vægt overstiger et bestemt interval, er de mere tilbøjelige til at få en række følgesygdomme som: Diabetes, søvnapnø, astma, forhøjet blodtryk, gigt, åreknuder, og hudproblemer?

Det er almen kendt at fedme ofte medfører en lang række følgesygdomme, herunder bl.a. diabetes, søvnapnø, astma, forhøjet blodtryk, gigt, åreknuder og hudproblemer.

Hvad gør man, hvis man aldrig har prøvet narkose før?

Man forsøger at slappe af, og følger lægernes instrukser. Ud fra patientens blodprøver og andre undersøgelser, vurderes det om patienten egner sig til narkosen.

Hvad gør man, hvis man kun har haft dårlige erfaringer med narkose?

Det er vigtigt at huske at gøre opmærksom på dette i både patientinformationsskemaet og til lægerne, så der kan tages højde for dette.

Er der kommet nye narkosetyper?

Ja, læs mere om dette i kapitlet med Prof. Jan Mulier.

Hvilken narkosetype bruger Professor Mulier?

Læs mere om narkosetyper i kapitlet med Prof. Jan Mulier.

Hvad gør man, hvis man føler at man svigter sin familie?

Det er naturligt at have denne skyldfølelse i forbindelse med at man skal fedmeopereres. Hvis man tænker lidt over det, er det dog ikke en egoistisk beslutning – tvært imod. Det er ligeså meget for ens børn og families skyld, da man gerne vil være en del af deres liv, så længe som muligt.

Er det enden på en yoyo vægt efter en fedmeoperation?

Det er ofte enden på en yoyo-vægt efter en fedmeoperation. Reduktionen af din mave, gør at du ikke længere først kan tabe dig markant, for derefter at overspise og tage det hele på hurtigt igen.

Oplever man hurtigt fornemmelsen for mæthed efter operationen?

Ja, efter operationen er din nye mavesæk omkring 20 ml. stor. Med tiden udvides den langsomt, så man kan spise mere og mere, og til sidst er mavesækken på størrelse med en normal størrelse voksens.

Kommer man i virkeligheden til at tabe sig, og hvor meget?

Patienter taber sig som regel omkring 30 % af sin totalvægt. Afhængigt af vægten inden operationen, kan man tabe sig op imod 50 % af sin totalvægt.

Får man skyldfølelse overfor sin familie?

Mange patienter føler skyldfølelse over for sin familie, fordi de er bange for at der sker noget med dem under operationen, og derved vil de svigte deres familie. Dette tales der ofte om lige inden operationen.

Får man et både psykisk og fysisk bedre liv efter operationen?

Vi oplever ofte at vores patienter i takt med at de taber sig, får de det bedre fysisk og bliver patienternes selvværd bliver ofte forhøjet, hvilket fører til større livsglæde, og en generel forbedring af det psykiske.

Kan man operere overvægtige selvom de er sunde og raske?

Overvægtige som ikke nødvendigvis ikke har udviklet følgesygdomme, kan godt blive opereret, da det vil forebygge udviklingen af disse. Især unge med meget højt BMI, som har forældre som er ramt af følgesygdomme i forbindelse med overvægt, kan blive opereret med forebyggende virkning.

Kan man operere overvægtige børn fra 14 års alderen?

I bl.a. Belgien og Sverige er det tilladt at operere børn ned til 14 år. I Danmark er grænsen sat til 25 år.

Kan man også opereres selvom man er 75 år gammel?

Hvis helbredet er til det, kan man operere patienter op til 77 år gamle.

Får man virkelig sine drømme opfyldt efter operationen, som at kunne gå på stranden for måske første gang sit liv?

Dette er et meget hyppigt forekommende spørgsmål, da patienterne forud for operationen føler skam og flover sig over sin krop. Efter operationen når patientens krop ændrer sig, bliver selvværdet ofte forhøjet, og lysten til at gå på stranden kommer igen.

Hvor mange kilo taber man efter operationen? Og over, hvor lang tid?

Hvor mange kilo man taber sig, afhænger af hvor stor man er inden operationen. Man taber sig mest det første år efter operationen, hvorefter det stilner lidt af, og vægten begynder at stabilisere sig.

Kan man virkelig blive ved med at tabe sig?

Det største vægttab sker ofte inden for de første seks måneder. Herefter begynder at kroppen at tilpasse sig de nye omstændigheder, og vægten begynder at stabilisere sig.

Hvad hvis man ikke stopper med at tabe sig?

Dette forekommer urolig sjældent, men såfremt dette skulle ske, kontakt da kirurgen, da der således skal foretages nogle ændringer. Dette er muligt ved en gastric banding el. gastric bypass, men ikke ved en gastric sleeve, da det resterende af den gamle mavesæk fjernes helt fra kroppen, under operationen.

Kan man virkelig tage ud og købe tøj, og bade offentligt uden at skamme sig for første gang? I takt med at man gennemgår både fysiske og psykiske ændringer efter operationen, får man det væsentligt bedre. Dog oplever vi at nogle patienter fortsætter med medicin mod depression og angst efter operationen, på trods af, at de ikke længere har behov for det. Årsagen fedme bliver så udskiftet med noget andet.

Er der virkelig håb for at få en kæreste efter operationen? Hjælper det på ens selvtillid?

Vi oplever at mange får et helt nyt liv efter operationen. Der er nogle der vælger at gå fra deres nuværende kærester, da det pludselig går op for dem, at de har fået en masse nye muligheder. De ønsker at komme væk for alt det gamle, som minder dem om deres gamle jeg. Vi oplever at flere får ændret deres personlighed, som kan medfører problemer i parforholdet.

Kan man endelig slippe for sin depressionsmedicin efter operationen, selvom man har taget det hele sit liv?

Som regel er det, men det afhænger af mange faktorer (hvor længe man har taget medicinen, hvorfor man har taget den mv.)

Er det virkelig enden på sultkampen og koncentrationen om mad?

Da mavesækken bliver reduceret væsentligt, medfører det at sulten og sulthormonet ghrelin samtidig reduceres tilsvarende, og man oplever mæthedsfornemmelse meget hurtigt.

Kan man blive afvist for en fedmeoperation?

Ja, der kan være flere årsager til at man ikke kan få en fedmeoperation. Fx forhøjet risiko for komplikationer. Hver patient skal genkendes enkeltvis af den opererende kirurg.

Hvorfor og hvordan?

Der kan være mange aspekter som spiller ind. Helbredsmæssigt skal man egne sig til operationen. Det kan både væres fysisk el. psykisk. Ydermere må man hverken veje for meget el. for lidt, el. være for ung el. for gammel. Hvert land har deres egne regler, som skal følges. Hver patient vurderes individuelt.

Kan man godt blive opereret som 16 årig med en BMI på 32?

Der er specielle regler for patienter under 18 år, og der skal være en helt speciel årsag til operationen, før end dette kan lade sig gøre.

Kan man blive opereret når man har astma, højt blodtryk, søvnapnø eller hjerte-karsygdomme?

Mange patienter som bliver opereret har disse sygdomme. Alle disse sygdomme kan være følgesygdomme ifm. overvægt.

Kan man blive opereret når man har for lavt stofskifte?

Ja, det kan man godt, men det kræver at man er i behandling for det, da dette kan være årsagen til din overvægt.

Kan man blive opereret hvis man har Polycentrisk Ovariesyndrom (PCOS)?

Vi har ofte patienter med denne sygdom, som har symptomer som overvægt med tendens til æblefacon, øget hårvækst af mandlig type ­ dvs. skægvækst, el. uhonoreret graviditetsønske, som ønsker at kunne starte en familie efterfølgende. I takt med vægttabet, oplever mange af disse patienter at kunne blive gravide.

Har man erfaringer med Gastric Bypass?

Der er blevet blevet opereret med gastric bypass-teknikken i mere end 30 år.

Hvornår opererede man første gang?

Er operationen sikker?

Der er altid en risiko ved at lade sig operere, men der er også risici ved ikke at lade sig operere. Læs mere om dette under kapitlet risiko ved gastric bypass.

Er det et krav at skulle tabe sig inden operationen? (8 %)

I Danmark er det et krav at man skal tabe sig inden operationen, men dette er ikke gældende i de fleste andre lande – med mindre at den opererende kirurg vurderer at det er nødvendigt i den enkelte patients tilfælde. I tilfælde af at en patient er meget overvægtig (BMI på over 60), og patienten ikke selv kan tabe sig på normal vis, kan gastric balloon være en løsning, for at bringe vægten en smule ned, for derefter at blive opereret med en gastric bypass.

Har det betydning hvor stor erfaring en kirurg har?

Grundlæggende er erfaring altid en god ting. Gastric bypass-operationer kan foretages på mange forskellige måder, selvom alle metoderne går under samme betegnelse. En erfaren kirurg er i stand til at tilpasse operationen til hver enkel patient, hvilket afspejler sig i de flotte resultater efter operationen.

Er det rigtigt at danske kirurger inden for fedmeoperationer er nogle af de førende?

Der findes meget dygtige kirurger i Danmark. I andre lande er man startet tidligere med at udføre fedmeoperationer, hvorfor man her har en masse erfaring.

Hvis der nu skulle opstå komplikationer efter man er kommet hjem fx. efter 2 mdr. vil man så kunne få behandling på sygehuset herhjemme? eller vil man måske blive afvist?

Som dansker har man altid ret til sygehusbehandling i Danmark – også selvom man er blevet opereret i udlandet. Nogle patienter kan møde en smule modstand, men alle er berettiget til behandling.

Har man mulighed for at blive opereret i udlandet selvom man er blevet afvist i Danmark?

Reglerne for hvornår man må blive opereret i Danmark, kan variere fra andre lande. Derfor er der en god mulighed for at man kan blive opereret i udlandet, hvis den opererende kirurg vurderer at man er egnet.

Hvordan skal man forholde sig til det hele, hvis man er bange for at dø? Hvad skal der ske med ens børn og nærmeste?

Det er en god idé at talte med sin læge og sine nærmeste om dette, inden man beslutter sig for at lade sig operere.  Hvis man er usikker, bør man sætte sig lidt ind sygehusstatistikkerne – hvordan er det gået alle tidligere patienter? Hvilke risici er der ved ikke at lade sig operere? Fordele/ulemper ved operationen mv.